X
    Categories: Blog

Teaktræ havemøbler er smukke og har personlighed

Efterhånden er det blevet almindeligt at købe havemøbler af plasticflet og lignende, og det skal folk selvfølgelig gøre, som de vil. Men efter min mening er det alle pengene værd at købe havemøbler af teaktræ, fordi det bare på alle måder giver en bedre oplevelse. Er du selv på udkig så se fx Havemøbelshoppens udvalg.

Havemøbler af ubehandlet teaktræ er i princippet vedligeholdelsesfri, fordi teaktræ har et naturligt indhold af olie. Med tiden vil møblerne få et smukt sølvgråt skær, og netop den patina er den, jeg personligt foretrækker, fordi det virkelig er et udtryk, du ikke kan opnå med noget andet materiale. Når jeg ser på mine havemøbler på terrassen, så bliver jeg helt glad indeni, over at vi ikke valgte den billigere løsning i plastic eller for den sags skyld en billigere træsort.

Teaktræ har personlighed, som det udvikler over tid, når det udsættes for sol og vind. Det betyder ikke, at jeg ikke dækker det til og passer ekstra på det over vinteren, for der er jo ingen grund til at lade sneen hobe sig op og stå og smelte på det.

Teaktræ havemøbler kan have glæde af sæbespåner

Da mine havemøbler var helt nye, havde sælgeren givet mig det råd, at jeg kunne beskytte dem mod pletter ved at mætte dem med en gang tyktflydende sæbespåner. Efter at have fordelt sæbeopløsningen grundigt over det hele, tørrede jeg det overskydende af med en tør bomuldsklud.

Nu har de netop det look, jeg drømte om, og jeg synes ikke mindst, at mit spisebord står så smukt, at jeg næsten ikke nænner at lægge en dug på, hvor vi har gæster. I begyndelsen gjorde jeg det alligevel, fordi jeg var lidt bekymret over, om nogen skulle komme til at spilde på mit smukke, nye og dyre bord, men det er ikke så sart, som man måske tror, og nu viser jeg det gladeligt frem.

Når mine teaktræsmøbler trænger til at blive gjort rent, vasker jeg dem med lidt sæbevand. Der kan godt sommetider komme skjolder, og så sliber jeg dem væk med lidt meget fint sandpapir, og så får de en tur mere med sæbespånerne.

Forskellig behandling af teaktræ havemøbler forskelligt udtryk

Jeg elsker som sagt det sølvfarvede skær, som mine teaktræshavemøbler har fået med tiden. Det var netop det, jeg så for mig, da jeg købte dem. Men hvis du foretrækker den farve, teaktræet har, når det er nyt, så kan du bevare farven ved at give møblerne en behandling med olie.

Det er en god idé at bruge olie, som er særligt beregnet til teaktræ, eller en olie, som producenten eller forretningen, hvor du har købt dine havemøbler, anbefaler. Mal ikke, mens solen skinner, men find en god, let overskyet dag, hvor olien kan få lov til at stå og trænge ind i træet. Der findes olie med uv-beskyttelse, som du kan overveje som ekstra beskyttelse.

Hvis du først har valgt oliebehandlingen til dine møbler, så er det en god idé at begynde hver sommersæson med en ny behandling. Så lover jeg, at de holder sig smukke i mange år frem.

 

admin:
Related Post